Arbejdsglæde, Trivsel og Mental Sundhed workshop

På denne workshop skaber vi sammen et sprog og en adfærd hvor mental sundhed og fysisk sundhed er en helt naturlig del af din arbejdsdag. Du vil høre om nytænkning og kreativitet i relation til opgaver og udfordringer på jobbet. I vil sætte nye mål for kommunikation, samarbejde, mental sundhed, social sundhed og fysisk sundhed på din arbejdsplads. I får brugbare værktøjer der åbner op for et bedre og stærkere fælleskab i arbejdsprocesserne.


Tema
Arbejdsglæde Samarbejde Kommunikation
Type
Workshop

Arbejdsglæde er, at kunne gøre en forskel og have muligheden for at lykkes i vores job, og det har vi faktisk hver dag. Noget af det mest betydningsfulde for vores trivsel og for vores oplevelse af at lykkes er, at vi i hverdagen har kolleger, vi arbejder godt sammen med. Arbejdsglæden starter hos en selv og det har stor betydning, hvilken holdning man selv møder ind med på jobbet. Oplev Thomas Flindt fortælle, hvordan du med simple vaner og handlinger, kan løfte din dag og dit arbejdsliv generelt. Ved dette foredrag får du og dine kolleger værdier, vaner og værktøjer der vil skabe arbejdsglæde og trivsel i jeres team. Hør hvordan du møder ind til opgaver og relationer med god energi og hvordan du kan bruge feedback til at styrke kommunikationen og samarbejdet på dit arbejde. Dette foredrag er et boost til humøret, til samarbejdet, og til den moderne arbejdsplads.

Ved denne workshop får I:
• Vaner der skaber godt humør og arbejdsglæde.
• Kommet godt på arbejde. Sådan får du en god start på dagen.
• Fremtidens arbejdsplads rummer mere arbejdsglæde. Hvorfor og Hvordan?
• Kunsten at brokke sig på en god måde. Proaktiv kommunikation.
• Værdier i hverdagen. Du stiller skarpt på dine vigtigste værdier.
• Din indre motivation. Hvordan eget fokus skaber energi og værdi.
• Win/Win mentalitet (samarbejdsvanen) At løfte og spille hinanden bedre.
• 5 gode regler/vaner til den fysiske, den mentale og den sociale arbejdsglæde.

Om foredragsholderen:
Thomas Flindt har en stærk passion for at motivere mennesker til at få mest muligt ud af livet, både i og udenfor arbejdspladsen. Den røde tråd i Thomas´ oplæg er at sætte fokus på kvaliteter, styrker, relationer og handlinger der kan løfte dig og dine kolleger i hverdagen. Thomas er 55 år og har 21 års erfaring som professionel foredragsholder på arbejdspladser overalt i Danmark. Du får et sjovt, motiverende og vanebrydende foredrag med én af Danmarks førende eksperter på området. Thomas Flindt har skrevet bogen: "Go' Arbejdsdag – håndbog i arbejdsglæde” og har de bedste referencer fra både den offentlige og den private sektor. Læs mere på: https://www.thomasflindt.dk/tak/

Reference:
Tak for et rigtig godt foredrag i dag. Det blev væsentligt mere inspirerende end jeg havde forestillet mig. Der var meget psykologi og positiv psykologi i dit oplæg, og dygtigt og inspirerende fremlagt. Jeg har været til flere lignende foredrag afholdt af Esbjerg kommune, og de var gode, men jeg synes at denne præsentation i særlig høj grad både gav praktiske værktøjer og inspiration til at implementere dem!
Peter M. Jacobsen. Psykolog, Jobcenter Esbjerg Kommune.

Reference Region Sjælland: Mine forventninger var i forvejen ikke de største. Har snart hørt om samme emne indtil flere gange. Dog blev jeg glædeligt overrasket over en - efter min mening - usædvanlig inspirerende og medrivende performance af Thomas Flindt. Jeg var 100% med fra start, og vil afgjort forsøge mig udi at bruge de værktøjer Thomas diskede op med fremover. Ingen anden har til dato fået mig til at indse det brugbare i allerede kendte værktøjer til en go' og positiv livsstil, både i privatliv som på job. Timerne spurtede afsted. Jeg ku' godt ha' hørt endnu mere! Jeg regner afgjort med, at jeg og mine kolleger vil drage nytte af Thomas' humoristiske tilgang til emnet - og er sikker på de vil blive brugt. I forvejen er min arbejdsplads kendetegnende ved stor hjælpsom, sparring og humor, men tænker at vi måske kan blive endnu bedre til dette - værktøjerne er i hvert fald serveret efter Thomas' "optræden". Alt i alt har timerne givet stof til eftertanke. Robertino Rasmussen, Psykiatrien Region Sjælland, Ringsted Kommune

Arbejdsglæde foredrag for 80 ingeniører i Virum: "Det var et super inspirerende og øjenåbnende foredrag, du holdt til vores fælles divisionsdag forleden. Du rev os virkelig med. Du er meget nærværende og autentisk, og du formidler dit budskab ud fra et perfekt match af ydmyghed og humor. Det gør din performance meget ærlig og medrivende! Som arrangør af vores divisionsdag har jeg kun fået positive tilbagemeldinger fra mine kolleger. Jeg og flere andre blev ligefrem ”høje af oplevelsen”. Så dagen og dit foredrag satte virkelig gang i en hel masse glade og positive vibrationer i vores division. TAK for det Thomas, Vi har printet dine fem gode regler for ”Arbejdsglæde og kollegaglæde” og sat op i divisionen, så vi kan holde kog i gryden. Anne Toxværd, ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum. 

Lokation

Vis lokation på Google Maps