Denne brain-camp handler om at skærpe hjernens styrke og skabe mentalt overskud. Vi dykker ned i, hvordan mindfulness kan bruges til at opnå et bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er plads til både resultater og trivsel.
Brain-Campens fire elementer:
1. Det bliver sjovt: Vi arbejder med dialogøvelser om de 10 mindfulde vaner og deler erfaringer om, hvordan vi kan bruge dem i praksis.
2. Det bliver lærerigt: Jeg præsenterer forskningen bag mindfulness og deler konkrete undersøgelser, der viser, hvordan det kan gøre en forskel på arbejdspladsen.
3. Det bliver fokuseret: Vi laver mindfulnessøvelser sammen og lærer små mikroøvelser, der nemt kan integreres i hverdagen – selv på travle dage.
4. Det bliver relevant: Vi sætter fokus på, hvordan I kan skabe varige, gode vaner, der passer ind i en travl arbejdsdag.
Fra brain-camp til hverdag – med en mindfulness-challenge
Brain-campen er kun begyndelsen. For at hjælpe jer med at fastholde de gode vaner og skabe en bæredygtig forandring, tilbyder jeg en 2-ugers mindfulness-challenge.
Hver hverdag modtager I en kort e-mail med en enkel mindfulness- eller mikroøvelse, som tager blot 1-5 minutter at gennemføre. Øvelserne hjælper jer med at holde fokus og skabe små øjeblikke af ro og refleksion i en travl hverdag. Denne challenge giver jer en konkret mulighed for at bygge videre på det I har lært i løbet af workshoppen – og den kan samtidig være starten på en rejse mod et mere bæredygtigt arbejdsliv.