Skønlitteraturen giver modsat faglitteraturen ikke konkrete løsningsforslag. Til gengæld fordrer skønlitterær læsning en særlig måde at være til stede på, kropsligt til at gennemleve følelser og mentalt til at forstå og udvikle empati for menneskers motiver og handlinger.
På 2,5 time vil en af Læseforeningens medarbejdere fortælle om metoden og guide gruppen gennem en fælleslæsning af prosa og poesi. Læseguiden og litteraturen vil åbne for en anderledes kreativ dialog i jeres arbejdsfællesskab. Det vil være en unik fælles oplevelse, hvor I får mulighed for at opleve nye perspektiver på jer selv og hinanden. I vil blive bekendt med metoden Guidet Fælleslæsning og få et indblik i, hvad skønlitteratur kan rumme i arbejdsmæssig sammenhæng.
Den bedste gruppestørrelse er 5-10 personer.
Erfaringer viser, at forløb med Guidet Fælleslæsning giver øget livskvalitet og mental trivsel for den enkelte, dybere kollegiale relationer og forståelse for det samfund, man agerer i. Den effekt vil I kunne opleve efter en enkelt session.