Deep Democracy på arbejdspladsen

Forskellighed er godt, men modstand er da irriterende! Men hvad sker der, hvis vi i stedet går på opdagelse i modstanden og bruger den konstruktivt til at få flere synspunkter i spil og træffe mere inkluderende beslutninger?


Tema
Samarbejde Kommunikation Andet
Type
Workshop

På denne workshop har I mulighed for at lære de grundlæggende tanker bag Lewis Deep Democracy. I bliver klogere på modstand, hvordan det kommer til udtryk og hvordan I kan arbejde med modstand på måder, der kan forbedre jeres eget arbejdsfællesskab.

Lewis Deep Democracy er en kraftfuld tilgang til gruppedynamik, der sikrer, at både flertallets og mindretallets synspunkter bliver en del af dialog og beslutningsprocesser.

Workshoppen er interaktiv og vil være en vekslen mellem korte oplæg, refleksion og øvelser i mindre grupper. Vi tager udgangspunkt i og arbejder med jeres egne eksempler, så det bliver brugbart i jeres hverdag.

Forud for workshoppen inviterer vi til et online møde med jer, hvor nærmere indhold kan tilpasses jeres ønsker og behov.

Det får I: 

- inspiration til hvordan man kan skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø
- forståelse for hvordan man kan arbejde konstruktivt med modstand
- redskaber til at facilitere dialog og beslutningsprocesser, hvor flere stemmer kommer i spil

Lokation

Vis lokation på Google Maps