Samtalerne giver jeres medarbejdere større selvindsigt og forståelse for hinanden samt opbygger og forstærker fællesskabet.
Med faciliterede samtaler involveres alle de deltagende. Medarbejdere der normalt ikke får talt sammen, får nu talt sammen og andre samtaler og relationer opstår. Faciliteringen gør det også legalt at tale om ting, som der normalt ikke bliver talt om.
Vi går i naturen, fordi det både øger jeres udbytte af samtalerne og er godt for jeres medarbejders velvære.
I naturen har vi lettere ved at have åbne og dybe samtaler. Hierarkier og roller udviskes og der opstår en naturlig tillid imellem dem, vi går sammen med. Derudover får vi lettere ved at finde løsninger.
Der er mange udviklingsområder, der er gode at tage med på en faciliteret samtalevandring, f.eks.:
Arbejdsglæde, samarbejde, selvledelse, trivsel, psykologisk tryghed, sårbarhed, modstandsdygtighed, balance og indre bæredygtighed.
Tema for jeres samtalevandring aftales på et formøde.
Gåturens varighed og længde, og hvis der er specielle behov, tilpasses jeres virksomhed.