Håndter og forebyg krænkende handlinger på arbejdspladsen

På denne 4 timers workshop lærer I at identificere, håndtere og forebygge krænkende handlinger på arbejdspladsen. Målet er at skabe en kultur, hvor alle på arbejdspladsen trives og føler sig respekterede og værdsat – både som mennesker og medarbejdere.

Tema
Arbejdsglæde Samarbejde
Type
Workshop

Krænkende handlinger som mobning, chikane og diskrimination har store konsekvenser for både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed. Krænkende handlinger viser sig på flere måder: Det kan være alt lige fra seksuel chikane til en sårende bemærkning. Alle krænkende handlinger skal tages alvorligt hurtigt, så de ikke udvikler sig og skader det psykiske arbejdsmiljø.

På denne workshop arbejder vi med at forstå, identificere og håndtere krænkende handlinger på en måde, der skaber tryghed og trivsel. Gennem cases, øvelser og diskussioner bliver I introduceret til konkrete metoder, som I kan anvende i praksis. 

Vi arbejder med:
● Hvad krænkende handlinger er, og hvordan de kommer til udtryk
● Konsekvenserne af krænkende handlinger for individer, teams og arbejdspladsen som helhed
● Metoder til at håndtere krænkende handlinger som mobning, diskrimination og chikane
● Hvordan og hvornår vi skal handle, når vi er vidne til en krænkende handling
● Hvordan krænkende handlinger minimeres og forebygges

I får:
● En bedre forståelse af krænkende handlinger og deres konsekvenser
● Praktiske værktøjer til at håndtere udfordrende situationer
● Inspiration til at skabe en tryg og inkluderende arbejdskultur
● Konkrete metoder og værktøjer til at støtte hinanden, hvis I bliver udsat for krænkende adfærd
● Værktøjer og input til, hvordan I sammen forebygger krænkende handlinger

Lokation

Vis lokation på Google Maps