Under foredraget kommer Carina Buus ind på de syv motivationsfaktorer, hvordan man kan arbejde med dem, og hvordan man kan smitte sine kolleger med sin egen arbejdsglæde til gavn for hele den mentale trivsel på arbejdspladsen.
Gennem foredraget, som kan afvikles som et fyraftensmøde, får medarbejderne et fælles sprog for, hvad der driver arbejdsglæden på netop jeres arbejdsplads. Fordi foredraget er tilrettelagt med både viden men også en god portion humor, vil det smitte af på hele snakken om motivation og arbejdsglæde i dagligdagen. Medarbejderne får en bevidsthed om, at motivation ikke handler om lønchecken, frugtordning eller fri på Store Bededag, men en erkendelse af, at de skylder virksomheden og kollegerne at møde op med en vis portion motivation.
I sidste ende giver den viden og fællesskabet større mental sundhed på arbejdspladsen.
Carina Buus har været leder i 15 år på en af landets mest hektiske mediearbejdspladser, TV 2. Gennem årene har hun ledet og tændt gnisten i flere hundrede medarbejderes øjne. I 2022 blev hun selvstændig og arbejder nu med at højne arbejdsglæden på landets arbejdspladser gennem fokus på kommunikation, samarbejde og udvikling af ledere.