Kollegial supervision i teori og praksis

Lær metoder til at undgå følelsesmæssig overbelastning og anvendelse af kollegial supervision. Sigter mod undgåelse af følelsesmæssig overbelastning, at øge tillid og psykologisk sikkerhed hos personalet.

Tema
Arbejdsglæde Samarbejde Kommunikation
Type
Workshop

Indhold:
• Overblik over teori og metoder til at undgå følelsesmæssig overbelastning, når man arbejder med mennesker.
• I Introduceres til to kollegiale supervisionsmetoder, der er systematisk opbyggede efter en systemisk tilgang. I kommer til at arbejde med samtale som redskab til aflastning.
• I får kendskab til den psykologiske dynamik, der udvikler primitive forsvarsmekanismer, som splittingforsvaret er, og hvordan man bedst håndterer det.

Udbytte:
• Ved at arbejde med supervisionsmetoderne kan man holde en god energi i arbejdsgruppen, så man bevarer overskud, der kan rettes mod kerneopgaven.
• Oplæring i supervisionsmetoder.
• Træning i at lytte og holde sig selv tilbage.
• Forebyggelse af at personalet splittes mod hinanden, som følge af splittingforsvar mv.
• Øget psykologisk sikkerhed. Opbygning af tillid blandt personalet. Øget faglig overblik.
Detailplanlægning af dagen foregår i samarbejde med jer.

Der er tale om en hel temadag.