På denne workshop vil fokus være på styrket samarbejde og evne til at være uenige på en måde, hvor I sørger for samtidig at tage vare på den gode relation.
Bliv klogere på, hvad der op- og nedtrapper konflikter, hvordan I kan gribe konflikterne på et tidligt stadie og undgå at blive en del af kollegaers konflikter, samt hvordan I kan kommunikere konstruktivt, når spændingerne stiger.
Workshoppen er interaktiv og vil være en vekslen mellem korte oplæg, refleksion og øvelser i mindre grupper. Vi tager udgangspunkt i og arbejder med jeres egne eksempler, så det bliver brugbart i jeres hverdag.
Forud for workshoppen inviterer vi til et online møde med jer, hvor nærmere indhold og tema kan tilpasses jeres ønsker og behov.
Det får I:
- Fælles konfliktforståelse
- Kommunikation der nedtrapper
- Forståelse for konflikters dynamik
- Idéer til hvordan I kan arbejde konstruktivt med uenighed