Støj har mange former, og vi møder dem ustandseligt i løbet af vores arbejdsdag. Det støjer f.eks. fra nabovirksomheden, mens de bygger om. Eller i forbindelse mere deres daglige drift. Men støj er langt mere end det. Den rummer for eksempel også kolleger, der taler. Eller ”roder” på deres arbejdsplads. På workshoppen vil I derfor lære
- Hvad støj er
- Hvordan støj påvirker jeres mentale sundhed
- Hvordan I sammen kan skabe ro – og styrke den mentale sundhed - på jeres virksomhed
Casper er oprindeligt uddannet klejnsmed og teknisk manager indenfor offshore. I dag er han arbejdsmiljørådgiver – og støjekspert - ved ARBEJDSMILJØEksperten i Esbjerg. Casper har stor indsigt i støj og støjs påvirkning af de ansattes mentale sundhed. Han er også eminent til at formidle kompleks viden på en engagerende måde, og I kan glæde jer til workshop fyldt med viden og fif til, hvordan I kan komme godt i gang eller videre med at skabe mere ro og mental sundhed i jeres virksomhed.
Prisen er kr. 10.000 ekskl. moms og transport, og Casper kommer rundt i Syd og Vest Jylland.
Workshoppen henvender sig til både medarbejdere og ledere, og I vil få to spændende, lærerige og motiverende timer sammen. Støj er mange ting, og vi har forskellig opfattelse af, hvad der støjer. Støj kan derfor være en stor udfordring. Men jeres vært har tips og værktøjer med til jer, og når I bruger dem, kan I sammen skabe ro i jeres virksomhed. Jeres vært krydrer workshoppen med praktiske eksempler og øvelser, som underbygger de vigtige budskaber. Efter workshoppen vil I garanteret være motiverede til at lære endnu mere om, hvordan I sammen skaber ro.