Vores Stormester-konkurrence er et godt valg til Danmarks Mentale Sundhedsdag. Holdmedlemmerne skal selv designe løsninger på opgaver uden faste løsninger, og det kræver, at man giver plads til hinandens idéer. Derved træner og styrker man den psykologiske tryghed på arbejdspladsen – altså hvorvidt man tør fortælle om sine idéer, der på overfladen kan virke tossede.
Det er sundt at more sig, og efter hver opgave følger vi op på oplevelsen med samarbejdet i gruppen. Vi laver teambuilding for krøllede hjerner. Det er derfor nærliggende for os at tale om mental sundhed.
Gennem jeres løsninger på opgaverne styrker I jeres kommunikation, relationer og kollegiale samarbejde til gavn for både den enkelte deltager og hele virksomheden. Aktiviteterne giver jer nogle fælles oplevelser og et udgangspunkt for mange samtaler i fremtiden, ligesom I også får mulighed for at opdage nye sider af jeres kollegaer.