Hvordan får vi rekrutteret flere ledere og medarbejdere indenfor velfærdsområderne? Er I også blevet nysgerrige på, hvordan mere diversitet og højere kønsbalance mellem kønnene bidrager til at mindske rekrutteringsudfordringerne på arbejdspladsen? Kan dette fokus understøtte samarbejde, psykologisk tryghed og et stærkt arbejdsfællesskab, så den mentale sundhed og arbejdsglæden styrkes.
Målgruppe: Ledelsen og medarbejdere, MED-udvalget, Hovedudvalget.
Varighed 3 - 6 timer alt efter jeres behov. Der lægges i mødet vægt på dialog, forskningsbaseret og kreative læringsmetoder. Der veksles mellem mindre faglige oplæg og dialog. Indholdet tones, så det rammer jeres aktuelle behov, og I bagefter kan forankre nye redskaber og viden i jeres arbejdsfællesskab i hverdagen.
Med GLIFBERG PROCESSER får I en erfaren facilitator, ledelsesrådgiver og proceskonsulent med stort kendskab og praksiserfaring indenfor politisk styrede organisationer. Jeg er desuden HK Kommunals faste ledercoach for nye ledere og chefer på 10.år.
I bliver ført sikkert og trygt gennem udviklingsworkshoppen. I vil få en inspirerende dag eller aften, hvor der både præsenteres forskning og også metoder, som bygger bro mellem forskning og jeres praksis.
I får en øget opmærksomhed på diversitet, køn og ligestilling, og hvordan I spiller hinanden gode. Herunder hvordan jeres egen adfærd og rolle som ledere og medarbejdere bidrager til effektivt samarbejde, og arbejdsmiljøet er sundt for alle. Hvor respekten for hinanden og jeres forskellige fagligheder og funktioner er i top, så I er den bedste udgave i mødet med borgeren/kunden.
Med workshoppen styrker I samarbejdet og den psykologiske tryghed i arbejdsfællesskabet, lærer hinanden bedre at kende og får mulighed for at være proaktive mod et sundere og bedre arbejdsmiljø for både ledere, medarbejdere og tillidsvalgte.